Mount København

Titlens bjerg er et bygningsværk, der har været 200 år undervejs. Mount København er 3500 meter højt og adskiller sig dramatisk fra andre landskabsformer i det danske fladland. Desuden tilføjer bjerget også flere nye klimazoner, fra tropiske til polare, og det danner grobund fra eksotiske berigelser af det ’danske’ dyre- og planteliv. Ideen eller motivet bag etableringen af bjerget kendes ikke, blot at staten i ledtog med private investorer har finansieret det, og at det med tiden på mange måder viser sig at være en god forretning.

Bjerget bliver derved et ekstremt eksempel på menneskers indgriben i naturen, en voldsom tilvækst af noget fremmedartet i kulturel forstand og et indbrud af irrationalitet i et ellers velordnet, homogent og overskueligt samfund. ”Mount København” balancerer på denne måde mellem det normale, grundigt tilvante og det ganske afvigende, mellem noget traditionsbetinget meningsfuldt og noget absolut absurd.

Ind imellem beskrivelsen af bjerget fortælles en række historier om mennesker på og omkring Mount København. Alle har de ønsker og drømme til fremtiden, og de lader sig ikke begrænse af almindelig logik, observerede sagsforhold og for den sags skyld tyngdeloven. En mand sætter sig for at lære at flyve og afskaffer med tiden kastesystemet i Indien, en anden ønsker at etablere et nyt samfund under navnet Grønlænderdalen, en tredje har blikket rettet mod stjernerne og den store kærlighed, og så er der den forbistrede seniormester i tennis, der vil gøre hvad som helst for at forsvare sin titel, heriblandt at anvende toxoplasmosebefængte kattetarme fra hjemmeslagtede katte som ketsjerstrenge.

”Mount København” er i mere end én forstand en usædvanlig tankevækkende, udfordrende og underholdende roman.