Roden af samfunds- og kulturproblemerne er vores grundholdning eller virkelighedsopfattelse, fordi den bestemmer vore andre tanker og handlinger, når det kommer til stykket. Derfor må vi begynde med den. Hvis grundholdningen er forkert, hjælper vore andre forholdsregler ikke meget.
Vor tids fremherskende grundholdning, materialismen, har udviklet sig gennem den nyere tid. Nominalismen, renæssancehumanismen, protestantismen, den videnskabelige metode, de filosofiske systemer og oplysningstiden var skridt på vejen mod den ensidigt materialistiske grundholdning. Selv om den endnu mødte nogen modstand i 1800-tallet, må den siges at være næsten fuldbyrdet i løbet af 1900-tallet.
Men materialismen er kunstig og destruktiv – dybest set uegnet for sandt menneskeliv. Den giver os ”stene for brød.” Vi lider under tabet af den åndelige virkelighed og hengiver os derfor til en række flugtmekanismer og søgen efter alternativer. Symptomerne på, at troen på den åndelige virkelighed er ved at vende tilbage, er tydelige nok.
Historiens erfaring og visse lovmæssigheder viser, at alting har sin tid. Når en grundholdning eller epoke har nået et bestemt stadium i sin udvikling, slår den ofte over i sin modsætning. Udviklingen følger historiens store pendul: fra det ene yderpunkt til det andet. Materialismen vil bryde sammen, og den åndelige virkelighed, herunder en mere religiøs holdning, vil vende tilbage. Jo længere vi holder fast i materialismen, jo sværere bliver det at nå gennem brydningstidens trængsler.
På kort sigt skal vi ikke indføre noget helt nyt, men genvinde og fastholde troen på den europæiske kulturs traditionelle åndelige grundværdier, som kan sammenfattes i begrebet den græsk-kristne humanitet. Men vi skal ikke være fundamentalister, Visse historisk betingede teorier, fortolkninger og dogmer må kunne justeres med forsigtighed. Ellers forstener kulturen. Vi skal ikke forkaste videnskaben, men den må genindsættes på sin naturlige plads som visdommens tjener.
På langt sigt vil den knivskarpe sondring mellem det åndelige og det materielle måske blive ophævet. Mennesket havde en gang en højere åndelig erkendelse, som det efterhånden mistede. Det levede sig stadig mere ind i det materielle og udviklede således den snævre intelligens, vi kender i dag. Men vi vil en gang generobre det åndelige, men uden at miste vor indsigt i det materielle. De vil en gang sammen gå op i en højere enhed på et hidtil ukendt højt niveau.
Min bog om Materialismens Sammenbrud, hvor jeg sammenfatter resultatet af mange års studier og erfaringer i en kritik af den fremherskende tidsånd, er netop udkommet og kan købes på www.siesta-forlaget.dk.
